WeBible

1 - Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil af David.

2 - Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min Tryglen,

3 - laan mig Øre og svar mig, jeg vaander mig i Klage,

4 - jeg stønner ved Fjendernes Raab og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

5 - Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

6 - Frygt og Angst falder paa mig, Gru er over mig.

7 - Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

8 - ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. — Sela.

9 - Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

10 - Herre, forvir og split deres Tungemaal! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

11 - de gaar Rundgang Dag og Nat paa dens Mure;

12 - Ulykke, Kvide og Vanheld raader derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

13 - Det var ikke en Fjende, som haaned mig — det kunde bæres; min Uven ydmyged mig ej — ham kunde jeg undgaa;

14 - men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

15 - og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandred endrægtelig i Guds Hus.

16 - Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!

17 - Jeg, jeg raaber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

18 - Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

19 - og udfri min Sjæl i Fred, saa de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

20 - Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. — Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

21 - Paa Venner lagde han Haand og brød sin Pagt.

22 - Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

23 - Kast din Byrde paa HERREN, saa sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes. Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd naa Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler paa dig!